Tidligere begyndte alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år.
Men på Daugård Skole er der ”rullende skolestart”. Læs mere i denne folder.
Rullende skolestart betyder, at dit barn og de øvrige børn på årgangen starter i skole kort tid efter de er fyldt 6 år. Fire gange i løbet af året, starter der børn i skolen (februar, maj, september og sidst i november). Det er børnehavens personale, der afgør, hvornår et barn er parat til at starte i skolen, men det sker i løbende dialog med barnets forældre.
DET ER MANGE FORDELE VED AT BRUGE RULLENDE SKOLESTART:
• Har et barn behov for at blive lidt længere tid i børnehaven, kan han eller hun starte op næste gang, der er skolestart. Det tager hensyn til det enkelte barns behov, uden at barnet er nødt til at vente et helt skoleår.
• I månederne op til, at dit barn starter i skolen, vil han eller hun blive inviteret flere gange til at komme på skolen og deltage i aktiviteter i på Orange hold. Skolepædagogen fra Orange hold har kontakten til børnehaven.
• Når et barn starter i skolen fungerer de andre elever som rollemodeller. Ved at kigge på de mere erfarne skolebørn lærer dit barn hurtigt skolens rutiner at kende, hvordan man deltager på relevante måder, og hvad der forventes af barnet.
• Ved ”rullende skolestart” er det et mindre antal børn, der begynder samtidig i skolen. Det betyder, at de voksne har god tid til at tage imod de enkelte børn og sikre, at alle får en god skolestart.
Dokumenter